Teoretisk / faglig baggrund
Møller Christensen Coaching er teoretisk / fagligt funderet på især følgende tre hovedmaterialer:
1. Sofia Mannings gennemarbejdede og velafprøvede teorier og materialer – ja, en international certificering (IFC) – herunder de bedste elementer fra den amerikanske coaching-specialist Anthony Robbins og NLP (Neuro Lingvistisk Programmering).
Sofia Mannings hus beskriver selv gevinsterne v. uddannelsen således:
En seriøs, grundig og professionel uddannelse.
En internationalt anerkendt uddannelse på højeste niveau.
Nogle af landets bedste undervisere.
Feedback og Mentoring af højt certificerede og erfarne coaches.
Støtte, opmærksomhed og hjælp til at blive en dygtig coach.
Gennemarbejdede materialer, du kan bruge i dit virke som coach.
En uddannelse fra landets ældste, mest erfarne og gennemprøvede coachingvirksomhed.
2. Knud Illeris´ læringssyn – især følgende: I enhver læreproces indgår 3 dimensioner og to processer, som indvirker på hinanden og som har betydning for hvad der læres, hvordan, hvor nuanceret, hvor fast/ikke fast det læres – “Læring”, 3. udgave, 2015, Samfundslitteratur, Knud Illeris, Professor Emeritus.
Koblingen til coaching er, at vi medtænker al den vigtige viden om læreprocesser – ikke mindst de psykologiske, personlige og sociale elementer, der har endog meget stor betydning for, hvad og hvordan der læres – ikke mindst i en coachingsammenhæng. Med andre ord, så bruger vi denne viden og bevidsthed om læreprocesser til at skabe et trygt og nærværende miljø i og med vores coaching
3. Socialkonstruktivisme – som beskrevet i bl.a. denne artikel: https://videnskab.dk/kultur-samfund/hvad-er-socialkonstruktivisme – “Hvad er socialkonstruktivisme?” – af Thomas Wiben Jensen, lektor og ph.d. Syddansk Universitet, 2011)
Kort fortalt betyder socialkonstruktivisme, at vi ser verden, ikke som den er, men som vi er programmeret til at se “den” og dens sociale kontekster. Vi kan sige, at vi konstruerer verden – herunder bl.a. vores rolle i det sociale liv – med de “briller” vi nu engang har på (dvs. med vores samlede erfaringer og viden).
Koblingen til coaching er den, at mennesker er okay som de er, at der er en grund til, at vi opfatter tingene som vi gør, og at der skal en “passende” – typisk sproglig/verbal – forstyrrelse til for, at vi kobler os konstruktivt på det en anden (fx kollega, partner, børn, andre relationer, din coach, du/dig selv) siger. Og netop det, vi siger – sproget – spiller en afgørende rolle, når vi forstår verden med udgangspunkt i socialkonstruktivistisme – det er i høj grad via det sprog som vi hver især vælger at bruge, at vi skaber “vores” virkelighed. Med andre ord har vi i vores coaching opmærksomhed på vigtigheden af sprog – både hos coachen og hos dig, vi coacher.